23948sdkhjf

Bjørn har solgt sin butik, så nu skal nordjysk Meny have ny købmand

Han har stået i spidsen for Meny i Fjerritslev siden 2009, men nu - 16 år senere - siger Bjørn Nielsen stop.

Han har solgt dagligvarebutikken til Dagrofa og slipper tøjlerne til oktober.

Det skriver Dagrofa i en pressemeddelelse.

- Det har været en lang proces, og jeg er glad for, at vi har fået det afsluttet. Medarbejderne blev glade for beskeden, da de modtog den i går (onsdag, red.), og jeg er glad for, at medarbejderne nu kan føle tryghed i, at alt er som det plejer, siger Bjørn Nielsen.

Ifølge pressemeddelelsen har købmanden selv ønsket at træde et skridt tilbage.

Dagrofa har allerede indledt jagten på en ny selvstændig købmand til Meny Fjerritslev, som vil overtage butikken og drive den videre.

- Det har været en hård periode for medarbejderne, som gennem flere måneder har kunnet se skriverier og rygter i lokalpressen om butikkens skæbne. Vi har haft en god dialog med Bjørn Nielsen gennem flere måneder, og derfor er vi glade for, at vi sammen onsdag aften kunne fortælle medarbejderne, at butikkens fremtid er på plads. Nu kan vi koncentrere os om medarbejderne og om kunderne, siger Kennet Berlin, der er salgs- og driftsdirektør i Meny.

Han tilføjer, at kæden "allerede har mulige emner".

- Men intet er på plads, og vi er åbne for at tale med alle, der kunne have et ønske om at blive selvstændig købmand i Fjerritslev, siger Kennet Berlin og tilføjer:

- Vi har aldrig været i tvivl om, at vi ønskede at være i Fjerritslev. Butikken har været i Meny-kæden helt fra begyndelsen for ti år siden. Den blev senest renoveret for et par år siden, og nu vil den få en sidste finpudsning, så alt er helt up-to-date med vores nyeste design.

Artiklen er en del af temaet Dagligvarer.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094